menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Panzer af Steen Langstrup. - , 2006(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Modstandsgruppe BB er tilbage. Det er april 1945 og den blodigste måned under besættelsen. Freden er på vej, og det må alle forberede sig på - på forskellig vis.


bogomslag
Omslag af:
Steen Langstrup
En aktion mod en højtstående tysk embedsmand lykkes kun delvist, og BB’s nyeste mand, John, fanges. Han knækker hurtigt under forhørene, og spørgsmålet er kun, hvor meget han egentlig ved.

Jens og G tjener fedt på en sundrute, ledet af den suspekte "Baronen", og de stiller ikke alt for mange spørgsmål. Der er jo også en tid efter krigen, der skal finansieres - og hvem ved i øvrigt, hvad den tid vil bringe? Jens mærker, hvordan hans kynisme er ved at krakelere, efterhånden som han involveres i en sag, der er større end den ser ud til ved første øjekast.

Panzer er en opfølger til romanen Stikker, der ligeledes fulgte gruppe BB. Langstrup er en stilsikker forfatter, der forstår at skabe stemning og uhygge. Han tager fat på nogle af besættelsens skyggesider, og det er ikke helteportrætter, man skal forvente sig af romanen. En minimalistisk men ikke spor kedelig roman, der fortjener at blive læst.


Af Nanna Knudsen (14.05.2006)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden