Bjørner og de andre betjente fra Station 7 går rundt og fryser i den første besættelsesvinter, der er iskold.

Nogen forsøger dog at give københavnerne varmen, for en pyroman er på spil. Bjørner, som vi lærte at kende i seriens første bind, Den grønne bar, kaldes ud til en ildspåsættelse, der ved første øjekast virker temmelig enkel. Der er ikke noget, der forhindrer Bjørner i at kaste et øje på en anden og mere kompliceret sag på vejen tilbage til stationen: En mand er blevet brutalt slået ned på et værtshus af en mand, der var i følge med et par tyskere. Der skal altså trædes varsomt for ikke at støde besættelsesmagten på manchetterne, især da det viser sig, at nogen - danskere eller tyskere - ønsker at beskytte overfaldsmanden. Jagten går ind på vidnerne og på overfaldsmanden, der går under navnet Hestetyven.

Samtidig går krigen sin gang ude i verden, og i Danmark kan virkningerne af rationering og mørklægning mærkes for alvor. Krigens virkelighed kommer tæt på, da Bjørner sammen med sine kolleger beordres ud i et grundlovsstridigt ærinde: de danske kommunister skal interneres. For mange er det en uspiselig opgave, skal man følge sin samvittighed eller sine ordrer? Og hvem kan man stole på, hvem mener hvad om hvem i de små kontorer på politistationen?

Ole Frøslev leverer et ualmindelig godt og indlevende portræt af tiden. Skildringen af politiets arbejde er ikke sindsoprivende spændende (det er heller ikke tanken), men alligevel hænger man på, fordi historien er så ualmindelig godt fortalt. Som tiden går, bliver Bjørners hverdag mere og mere dramtisk, og det vil naturligvis fortsætte i de næste bind, som man roligt kan glæde sig til.