Siv Dahlin bliver vidne til en tragisk hændelse, da en tidlig elgjagt gør en ende på en 15-årig drengs liv.

Siv arbejder igen i hjemmeplejen, og hun supplerer den lave løn med lidt sort rengøring af velhaveres fjeldhytter. Under en rengøring bliver hun vidne til en tragedie: en dreng bliver ramt af et vådeskud under en skoleudflugt. Siv træder hjælpende - og opfyldt af nysgerrighed - til. Drengens moster, der er med på udflugten, opfatter Siv som en ven i nøden, og endnu engang er Siv blandet ind i en sag om et ulykkeligt dødsfald.

Siv får hurtigt mistanke om, at noget er galt. For kan det være et tilfælde, at Sammys mors voldelige ekskæreste var en del af jagtselskabet? Og hvorfor var mosteren Marlene egentlig med på skoleudflugten?

Helt så åndeløst spændende som de to foregående bøger i serien synes jeg ikke, Spændetrøjen er, men alligevel sidder man med tilbageholdt åndedræt til sidst, hvor Siv igen er ude, hvor hun ikke kan bunde. Aino Trosell har med Siv skabt en detektiv, der må være enestående i kriminallitteraturen. Siv er et almindeligt menneske med hang til svensktop og malerier, "man kan se hvad forestiller", lavtlønnet job og yderst menneskelige egenskaber - som når hun midt i tragedien har fået opfyldt sin nysgerrighed og drømmer sig hjem til lasagne og tv, langt væk fra andres problemer. Det kunne være frygtelig kedeligt og gråt, men det er det netop ikke. Tværtiomod er det velskrevet, humoristisk og underholdende krimifortælling.