Sverige er plaget af en voldsom influenzaepidemi, der sætter store dele af landet ud af drift. Det giver Monika Pedersen en chance for at vise, hvad hun duer til.

Politibetjenten Monika drømmer om at arbejde i kriminalpolitiet, og det er hende alt om at gøre, at hun klarer sig godt, da hun bliver indkaldt som vikar for en influenzarant kriminalbetjent. Resten af afdelingen er optaget af et gidseldrama, så der er ikke andre, der har tid til at koncentrere sig om en drabssag, der nær var gået upåagtet hen, hvis det ikke var for en udenlandske professor, der stod og manglede et lig at obducere.

Ingen har reageret på alkoholikeren Gösta Perssons død før den uplanlagte obduktion, men nu er det op til Monika at finde morderen. Monika er en rigtig lille frøken detektiv med ben i næsen, som til overflod elsker at læse kriminalromaner, så hun om aftenen kan sidde og diskutere med den dejlige ven Mikael, hvem af dem, der mon er Watson, og hvem der er Holmes. Den frisk pige-stemning, der breder sig ud over siderne, har jeg svært ved at snuppe, selv om romanen har et forholdsvis velfungerende plot og er velskrevet nok. Dialogen halter slemt, men der er flere underholdende passager, mest markant skildringen af den udenlandske professors besøg, ligesom influenzaepidemien er et smart påfund, der er med til at sætte fortællingen godt i gang. Man keder sig ikke, men en læsning kræver, at man kan holde Monika ud over samfulde 250 sider, og det kneb som sagt voldsomt for mig.