![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Dansen med den uindbudte gæst af J. Wallis Martin. - , 2004 (dansk udgivelsesår) Genrer: Gysere, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Parapsykolog Audrah Sidows tror ikke på det overnaturlige. Hendes arbejde går ud på at bevise, at alt har en rationel forklaring. Især har hun et horn i siden på clairvoyanten John Cranmer. ![]() Omslag af: Joyce Grosswiler Da Cranmer dukker op i en forsvindingssag ved den forfaldne herregård Lyndle Hall, er Audrah opsat på, at han ikke skal få overbevist politiet om sine synskne evner. På Lyndle Hall går der dog også andre mystiske ting i svang end en ung piges forsvinden. Ejerens søn Nicholas er enten skizofren eller plaget af noget, der ikke er af denne verden. Uhyggeligt er det, og en sidehistorie om en død ung piges mor og hendes altomfattende sorg er ganske rørende og trist. Helt fungerer spillet mellem det overnaturlige og det rationelle desværre ikke, dertil er den rationelle forklaring på Nicholas’ sygdom lidt for kortfattet. Men læseværdigt er det bestem; som i sine andre romaner får Martin det til at løbe koldt ned af ryggen på læseren mere end én gang. Af Nanna Knudsen (10.01.2007) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Nanna |
