menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sort sti af Åsa Larsson. - , 2006(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Kiruna (Sverige)

Rebecka Martinsson er tilbage i Kiruna efter en tids indlæggelsepå psykiatrisk afdeling. Nu arbejder hun som offentlig anklager og fatter snart interesse for sagen om en myrdet kvinde.


bogomslag
Omslag af:
Henrik Koitzsch
Sidst vi forlod Rebecka Martinsson brød hun totalt sammen, og ved indgangen til denne roman er hun stadig skrøbelig. Politifolkene i Kiruna er usikre på, hvor meget de tør involvere hende i mordet på Inna Wattrang, informationschef i et stort svensk firma med internationale forbindelser. Men Rebeckas viden om virksomhedsstrukturer, økonomi og hendes erfaringer som erhvervsadvokat gør hende uundværlig i en mærkelig sag om den dræbte overklassekvinde Inna, hendes bror Diddi og deres chef, parvenuen Mauri Kallis.

Det er ikke let at trænge igennem murene omking Kallis’ imperium, og da det endelig lykkes for politifolkene Anna-Marie Mella og Sven-Erik Stålnacka finder de et ganske andet scenarie end det, de havde ventet.

Åsa Larssons tredje bog om Rebecka Martinsson er fuldt på højde med de foregående. Man kunne frygte, at det ville blive trættende at læse om Rebeckas psykiske problmer (hvor forståelige de end er), men Larsson undgår fint at drukne bogen i sin hovedpersons problemer.Det klares bl.a. ved at lægge en større del af vægten på de to sympatiske politifolk, der denne gang får lov at tage skraldet i stedet for Rebecka.

Sort sti er et vellykket drama om magtens og pengenes evne til at korrumpere, og der er spænding og underholdning nok til enhver krimilæser.


Af Nanna Knudsen (09.04.2007)

Denne bog er også omtalt af: Sofie, Lone

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden