Mette og Stine drager til England i søgen efter Mettes fortid. Hvad var det mormor og morfar ikke ville tale om i Mettes barndom?

Mette rydder huset efter mormors død. Hun får hjælp af veninden Stine og de får snart ryddet det meste af huset. I et skjult rum i et chatol, finder de nogle hemmelige kærlighedsbreve fra Gunhild til mormor.
Det får Mette til at opsøge Gunhild som indrømmer sin store kærlighed til mormor. Samtidig spørger Mette Gunhild om sin fortid.
For Mette har boet hos mormor og morfar siden hun var ½ år gammel. På væggen hænger flere billeder af mor og Mettes storebror Simon, men ikke af far. Og hver gang Mette har spurgt til far eller hvorfor forældrene døde, får mormor tårer i øjnene og Mette lærer snart ikke at spørge.

Men Gunhild fortæller lidt om Mettes familie, og i breve antydes at Simon er bortadopteret. Det får Mette til at drage til England men Stine som hjælper. De to opsøger Mettes afdøde farmors advokat. Her får de lidt mere at vide om far og farmor, men det er ikke før de to kvinder går på opdagelse på egen hånd der kommer skred i tingene.

Snart er Mette involveret med en advokat, Stine har travlt med at opspore Mettes bror og imens går en morder rundt. Det er ved at koste Mette dyrt, men hun reddes i sidste øjeblik.

Anna Grue er rigtig god til at fortælle historier, og her gør hun det igen rigtigt godt. Man er fra starten fanget ind i/af Mettes historie, og skal bare lige læse lidt mere og lidt mere. For så at læne sig tilbage og læse den færdig.
Det er en fortælling som er fortalt i et hyggeligt sprog og i en hyggelig atmosfære. Men hele tiden lurer det under overfladen – hvad skete der med Mettes familie da hun var lille?