menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Trappen og tågen : kriminalroman af Anita Lillevang. - , 2007 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Samfundskritiske, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: Hedensted (Danmark)

Carla skal skrive et lokalt firmas historie, men finder ejerens kone død. Samtidig med Carla begynder at grave i sagen, opvartes hun af bla. den lokale betjent, men kan de to opklare sagen?


bogomslag
Omslag af:
Svetlana Makarenko
Carla bor i en mindre by i provinsen hvor hun arbejder som freelance journalist på den lokale ugeavis. Her hyres hun ofte til til at skrive erhvervsportrætter, og som sådan opsøger hun byens store vognmandsfirma. Her skal ? skrive om firmaets historie gennem flere generationer. Carla interviewer først ejeren Benny og taler derefter med hans datter. Hun er kommet hjem til familiefirmaet fra en større stilling i udlandet og har medbragt sin mand som også er indenfor shippingbranchen. Carla møder også sønnen, Jesper, som er en sød, stille og charmerende mand, der snart inviterer Carla på middag.


Men Bennys kone er ikke tilfreds med Carlas artikel, så Carla møder op i privaten for at tale om artiklen men finder konen død. Derfor dukker landbetjenten Lars Emil op, men Carla kan ikke holde sig fra sagen. Hun begynder sin egen efterforskning og godt suppleret af Lars Emil kommer hun snart for tæt på morderen. Og hele sagens kerne, som har tråde til datter & svigersønnens ophold i bla. Polen & Holland.


Carla har sit at slås med fra fortiden, tvangsfjernelsen af hendes børn, en voldelig eksmand osv. så der er nok af emner til at fortsætte fortællingen om Carla.

Dette er en dansk krimi som er hurtigt læst. Ganske underholdende, men ikke de store armbevægelser, så kom bare med flere af disse hyggelige ’provinskirmier’.


Af Lone Pedersen (27.05.2007)

Denne bog er også omtalt af: Sofie

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden