Hvad havde 17-årige Amber rodet sig ud i, siden hun skulle myrdes? Wexford og hans medarbejdere sættes på en hård prøve. Wexford har det heller ikke for nemt derhjemme.

Da den unge Amber Marshalson findes myrdet, går det op for politiet, at den uforklarlige trafikulykke, hun med nød og næppe undgik et par måneder tidligere, var et mislykket mordforsøg. Wexford er atter vidne til den ulykke, et mord skaber i en familie, Ambers far er helt utrøstelig.

Men mordet er et mysterium, især motivet. Men da endnu en ung pige findes myrdet, håber politiet på et gennembrud. Pigerne kendte hinanden periferisk, de havde begge født et barn trods deres unge alder – og de var begge gravide, da de blev myrdet. Men hvad bandt dem sammen? Og hvor kom deres mange penge fra? Burden er overbevist om en narkoforbindelse og endevender alle kendte narkosager, mens Wexford i avisernes agurketid igen må slås med sit image som outdated fordrukken strisser.

På hjemmefronten er det helt galt. Datteren Sylvia skal nemlig føde eks-mandens barn, for derefter at overlade det til ham og hans nye kone, der ikke kan få børn, og holdningen til dette splitter familien.

Som sædvanlig er ’End in Tears’ velskrevet og underholdende. Den kommer rundt om meget og sætter rigtig mange vildspor ud, så opklaringen virkelig kommer som en overraskelse. Persontegningen er også perfekt, men måske fordi der ikke er den store udvikling i Wexfords og Burdens skikkelser, er der ved at komme mere fokus på deres medarbejdere, især feministen Hannah Goldsmith og hendes makker Balbir Bhattacharya spiller en stor rolle i bogen. Historien om deres forholds udvikling er et lille kammerspil i fordomme, også hos de fordomsfri.