En berømt racerkører og hans ligeså berømte kæreste findes myrdet på deres yaght. De meget brutale drab er tilsyneladende levet varslet i et populært radioprogram af en anonym stemme, der meddeler: Je

De to drab bliver ikke de sidste, og Monacos politi indser, at de står over for en særdeles professionel morder. Kriminalkommisær Nocolas Hulot lokker sin FBI-ven Frank Ottobre til at deltage i efterforskningen - både for at få tiltrængt hjælp og som en slags beskæftigelsesterapi for Frank, der lever et sorgbetynget ikke-liv med sine triste minder.
Snart kompliceres sagen af ankomsten af den amerikanske general Parker, far til et af mordofrene. Han vil for enhver pris have hævn, og han har midlerne til det.
Filmrettighederne til romanen er for længst solgt, og det er da også svært at undgå at se uhygelige billeder for sig, mens man læser. Der er smæk for skillingen i Jeg dræber, der er en effektiv thriller. De mange sider retfærdiggøres af, at der vitterlig aldrig er tomgang i handlingen. Det er der derimod i sproget, men kan man leve med klicheerne, der hober sig op, er man sikret underholdning af den grumme slags i en rum tid.