Jan Bodén skal opereres og besøger universitetshospitalet "Blokken" i Lund, hvor han imidlertid forsvinder sporløst. Samtidig ser det ud til, at nogen har sat sig for at få ram på en hel venindeflok.

Mens Cecilies mor, Veronika, er på bryllupsrejse med sin nye mand, kriminalkommisæren Claes, bliver Cecilie overfaldet på vej hjem fra en fest. På hospitalet i Lnd finder man liget af Jan Bodén i et kosteskab, og langsomt går det op for politiet, at der er en sammenhæng mellem de to meget forskellige forbrydelser - en sammenhæng, der skal findes i såvel Bodéns fortid som hospitalets egen nutid.
Det er bestemt ikke kedeligt at læse Karin Wahlbergs roman, omend den i lange passager går en smule i tomgang. Femøren falder for den utålmodige læser en del sider, før politiet eller romanens andre personer aner en sammenhæng, og det får en til at ønske, at der var skåret en smule ned på sideantallet. Når det er sagt, er det især en fornøjelse at læse Wahlbergs personskildringer, der med få virkemidler gør romanens personer levende. I sagens natur er også beskrivelsen af hospitalslivet - forfatteren er selv læge på Blokken - troværdige og ikke uden et strejf af humor. Der er autentisk uhygge i mange af scenerne på det nattemørke hospital og ikke mindst i bogens klimaksscener, hvor læseren sidder med hjertet i halsen og håber det bedste for bogens personer.
Blokken er trods de lidt for mange sider en anbefalelsesværdig krimi, og Wahlberg fortjener bestemt et egentligt gennembrud i Danmark.