![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Tidevand af blod af Rennie Airth. - , 2007 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: England Spændende og malerisk historisk krimi med den tidligere kriminalkommissær ved Scotland Yard John Madden. ![]() Omslag af: Joyce Grosswiler Tiden er 1932 og stedet Sydengland. John Madden, tidligere kriminalkommissær ved Scotland Yard, har ellers skiftet politiarbejdet ud med livet som landmand. Men ved et tilfælde er han med til at finde liget af en lille pige. Pigen er blevet voldtaget og meget brutalt myrdet. Hendes ansigt er nærmest slået til ukendelighed med en hammer. En vagabond er set i området og da han forsvinder sporløst, bliver han selvfølgelig politiets hovedmistænkte. men Madden tror noget andet, han synes det virker som et ritualmord af en der har myrdet før - en massemorder. Han kontakter sine gamle kolleger på Scotland Yard og er snart - meget mod sin vilje og endnu mere mod hans kones vilje - dybt involveret i jagten på morderen. Det viser sig at morderen ikke bare har efterladt lig i England men også på kontinentet. Det hele bliver yderligere kompliceret ved at morderen måske har haft en forbindelse til nazisterne. Nazisterne er på vej til at vinde magten i Tyskland - så hvis det hele skal opklares skal det nok helst ske inden de tager over. Virkelig dejlig superspændende og engelsk krimi. En historisk krimi der emmer af det klassiske engelsk miljø og samtidig har alle de morderne krimiers fart og spænding + et dejligt indviklet plot. Af Sofie Fredborg (11.09.2007) Denne bog er også omtalt af: Nanna Andre bogomtaler af Sofie |
