menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Snemanden af Jo Nesbø. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Harry Hole får et anonymt brev, der antyder, at en seriemorder gerne vil påkalde sig netop hans opmærksomhed. Eller er han bare blevet besat af seriemordere?


bogomslag
Omslag af:
Henrik Koitzsch
Som vanligt er Harry Hole i en noget ussel tilstand, da vi møder ham. Alkoholen er så nogenlunde under kontrol, men hans store kærlighed Rakel vil gifte sig med sin nye kæreste, og minderne fra tidligere sager plager ham om natten. Nu ser det så ovenikøbet ud til, at en seriemorder er på spil. En seriemorder, der dræber kvinder på den første dag med sne - og bygger en snemand til at vogte over ligene.

En ny kollega skaber mærkelige spændinger i efterforskningsgruppen, hvor Harry som sædvanlig må savne flere kolleger, der er døde eller forsvundne i de forløbne år. Katrine Bratt, som hun hedder, er dygtig, men har også en farlig udstråling. Som sagen nærmer sig sin løsning, bevæger den sig også tættere og tættere ind på livet af såvel Harry som Katrine Bratt.

Det kan slås fast med det samme: der skrives ikke mange krimier, der er på niveau med Nesbøs. Og Snemanden er vel at mærke en af Nesbøs bedste, så her er der virkelig tale om krimi af højeste karat!

Nesbøs filmiske beskrivelser af uhyggelige situationer er så effektiv, at jeg med skam må tilstå ikke bare én men to gange måtte tjekke, om min hoveddør nu også var låst. Sådan bare for en sikkerheds skyld, du ved.


Af Nanna Knudsen (23.09.2007)

Denne bog er også omtalt af: Sofie

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden