menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Afgrundens rand : kriminalroman af Christian Dorph. - , 2007(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Modige mænd, Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Entrepenøren Keld Borch bliver fundet dræbt i en bøssesauna i Istedgade. Før Ole Larsen kan gå i gang med efterforskningen, er der dog lige et par ting, der skal skjules.


bogomslag
Omslag af:
Harvey Macaulay / Imperiet
Især skal den tidligere kollega Erik Rohde, der er blevet degraderet til paspolitiet, fjernes fra gerningsstedet. Larsen vil ikke være den, der giver Rohdes karriere det sidste skub ud over kanten. Til at hjælpe sig har de to tidligere makkere Danmarks første kvindelige KA'er, Anita Jensen, der mildest talt har sit eget at slås med.

Drabet på Borch viser sig at være første del af et drama, der ser ud til at involvere nogle af landets mægtigste mænd. Under den polerede overflade gemmer der sig både åregammelt bedrag, pædofil, nazisme og måske endda landsforræderi.
Året er 1979, og det er ike kun det danske samfund, der befider sig på afgrundens rand. Også de tre politifolk bevæger sig faretruende tæt på kanten, ikke mindst Rohde, der må bevæge sig om bag jerntæppet for at følge en af sagens tråde til vejs ende.

De to forfatteres smag for det groteske fornægter sig ikke, omend der er skruet ned for absurditeterne her i deres anden fælles kriminalroman. Til gengæld er der skruet op for den sikre fornemmelse for plot og historiefortælling. Der er duft af såvel grå 70'er socialrealisme som af noir agentdrama undervejs, og romanen er ægte engagerende og spændende. Beskrivelsen af 1970'ernes Danmark er ikke uden humor, beskrevet som det er gennem populærmusikken og Rohdes noget - nå ja - rodede privatliv.

Dorph og Pasternak skiller sig ud fra det brede krimibillede i landet, og er med Afgrundens rand på vej til at lægge sig forrest i det danske krimifelt.


Af Nanna Knudsen (09.10.2007)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden