menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Slet intet ondt : kriminalroman af Jonathan Kellerman. - , 1992(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Vold og massemord

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Los Angeles (USA)

At nå børn og få dem til at tale er noget børnepsykologen Alex Delaware er god til, men denne her gang havde det måske tjent den lille tavse 7årige pige bedre at han ikke fik hende til at snakke?


bogomslag
Omslag af:
John Ovesen
Alex Delaware har trukket sig tilbage som børnepsykolog, efter en meget grum affære, hvor en børnemishandler, hvis ofre Alex forsøgte at hjælpe, sluttede af med at begå selvmord på Alex kontor.

Alex gode ven Milo Sturgis er kriminalassistent og bøsse. Han synes Alex, der kun er i starten af tredverne, er ved at gå i frø - og gør hvad han kan for at skubbe den modvillige Alex ud af dødvandet.

Sturgis får en sag om et dobbeltmord, der er et potentielt vidne til mordet - en 7årig pige, Melody - som ingen kan få til at snakke. Så modstræbende lover Alex at snakke med pigen. men snart er han dumpet ind i en ny frygtelig sag, hvor intet er hvad det giver sig ud for og det er svært at vide hvem man kan stole på.

Jonathan Kellermans serie om Alex Delaware ar det med at svinge fra virkelig gode psykologiske thrillere til langt ude og ikke særligt underholdende "James Bond" parodier. Denne her er desværre i den mærkelige ende - så det er ikke lige her man skal starte med at læse forfatterskabet, men kan man klare Kellermans lidt utroværdige stil, er den egentlig spændende nok.


Af Sofie Fredborg (10.10.2007)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden