menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Familiehistorier : roman af Kate Atkinson. - , 2007 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Privatdetektiver

Denne bog foregår i: England

En herlig roman med en række gode "familie-historier", som bliver bundet sammen af den privatdetektiv der prøver at finde ud af hvad der skete i alle tre sager.


bogomslag
Omslag af:
Imperiet / Harvey Macauley
Jackson Brodie er en desillusioneret privatdetektiv i Cambridge, England. Han har en fortid i politiet, men har nu knap så mange skrupler ved at arbejde på kanten af loven.

Han får i bogen tre forskellige sager:

En lille pige der forsvandt for mange år siden. Efter farens død, finder søstrene hendes yndlingsdukke mellem farens ting og vil have Jackson til at finde ud af hvad der egentlig skete med lillesøsteren.

En ung pige bliver brutalt myrdet, tilsyneladende er det faren, som morderen spørger efter, men der sker aldrig mere i sagen og politiet er kørt helt fast, så pigens far beder Jackson hjælpe med sagen.

Søsteren til en morder, der sidder fængslet for mordet på sin mand, beder Jackson hjælpe hende med at finde morderens datter, som hun tabte kontakten til efter mordet, selvom hun egentlig havde lovet søsteren at passe på pigen.

Jackson går sin egen vej gennem disse mysterier, som bliver fint viklet ind i historien om hans eget mysterium - søsteren der blev dræbt da han var et barn. Desuden er der "Kattekvinden" - en gammel eksotisk kvinde, der konstant beder Jackson om at finde hendes forsvundne katte - og Jackson er for blød en sjæl til at sige nej - selvom han aldrig får betaling for sagerne og mest kommer hos kvinden for at hun har en at snakke med.

Herlig samtidsroman med en skøn samling originaler og en rigtig god række historier, der samtidig er en meget spændende krimi.


Af Sofie Fredborg (10.10.2007)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden