Antikvarboghandler Erik Andersen er tilbage. For tiden er der dog mest liv i hans nebengesjæft som privatdetektiv, hvor henvendelser kommer i en lind strøm.

Også alkoholen flyder i en lind strøm for Andersen, der dog så nogenlunde formår at sætte proppen i, da han ironisk nok bliver kontaktet af direktøren for et vinfirma, der har modtaget trusselsbreve. Det bliver til en tur ind i vinens verden både i Danmark og i Frankrig, hvor trusselsbrevene bliver til virkelighed: vinhandleren Paul Chambard kører galt i en noget mystisk ulykke. Samtidig er der megen tale om en vin, som alle gerne vil have fingre i, koste hvad det koste vil.

Erik Andersen er et af de bedre bekendtskaber i den danske krimiverden, og for mange – inklusive undertegnede – har denne fjerde roman om ham været længe ventet. Ventetiden har været det værd: Andersen har fået mere kant, bogens univers skifter fra det milde og venlige til det uhyggeligt dæmoniske, og plottet er både snedigt og sørgeligt banalt – som forbrydelser jo ofte er i virkeligheden.

Et vellykket greb ved Lillelunds romaner om Andersen, er det skift i miljø, der sker fra roman til roman. Vor helt er aldrig helt på hjemmebane, og det får læseren til at følge opmærksomt med for at fange hvad det nu er, han har rodet sig ud i.

Der er god underholdning at hente hos Niels Lilelund og hans Erik Andersen.