![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mord.net af Dan Buthler. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Storbyjunglen Overalt i Europa ogUSA sker der flere og flere tilsyneladende motivløse og uopklarlige mord. En række politfolk aner en sammenhæng, men hvordan skal de bevise deres teori - og hvordan er sammenhængen? ![]() Omslag af: Per Baasch Jørgensen Det er ikke at snyde læseren at afsløre, at sammenhængen mellem mordene er en netside: mord.net. Her kan man bestille et mord - betalingen er udover en klækkelig sum penge: et mord. Sådan set er siden en morderisk pendant til mange andre netværkssider, ret bortset fra at denne styres af en russisk mafiaboss. Bogens ide er en slags opdatering af den klassiske, hvor to mænd mødes tilfældigt, taler om deres privatliv og til sidst bliver enige om at myrde hinandens koner/chefer/besværlige elskerinder etc. Her er den sag bare sat i system, og det er der, det hele begynder at halte. Det er simpelthen for svært at købe, at alle mennesker kan begå et planlagt mord - og at de fleste gør det uden at blive set af nogen. Tilmed opkalrer politiet mere eller mindre ingenting, men får løsningen leveret af en, der har fået moralske skrupler i 11. time. Mord.net er egentlig underholdende nok, men so sagt holder bogens ide ikke helt vand - og personerne taler, som om deres replikker stammer fra en dårlig oversættelse af et amerikansk filmmanuskript. På positivsiden tæller, at de små historier, vi får om de mennesker, der hopper på mord.nets tilbud, i flere tilfælde er små fængende historier i historien, som nok er værd at læse. Det træker dog desværre ikke bogen op fra det hængedynd af klicheer, den er ved at drukne i. Af Nanna Knudsen (24.11.2007) Andre bogomtaler af Nanna |
