menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Darling Jim : roman af Christian Mørk. - , 2007(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Gysere, Lillebyen/Engelsk miljø, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Irland

Da postbudet Desmond finder tre døde kvinder i et hus i Malahide nord for Dublin, er det langt fra slutningen på fortællingen om kvindernes trængsler.


bogomslag
De tre døde kvinder viser sig at være to søstre og deres tante, og naturligt nok breder nysgerrigheden sig i byen. Ved et tilfælde får den forhåbningsfulde tegner, for indeværende postbud, Niall, den ene søsters dagbog i hænde. Gennem dagbogen stifter han bekendtskab med historiefortælleren Jim, der - temelig skæbnesvangert - tryllebinder byens kvinder. Et eventyr om en ulv og en ukendt radioamatør spiller også en rolle, og snart er Niall ligeså opslugt, som Jims tilhørere er, og han beslutter sig for at opsøge den by, hvor det hele startede.

Christian Mørk har skrevet en effektiv psykologisk thriller, der især udmærker sig ved elegant at bruge talrige fortællerstemmer: Niall, søstrenes, Jims... Der er både eventyr, gotisk gys og moderne psykopatroman over Darling Jim, og det er en særdeles vellykket blanding.


Af Nanna Knudsen (04.12.2007)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden