![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Pigen der legede med ilden af Stieg Larsson. - , 2006(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige) Et ungt par der er lige ved at afdække en trafficking ring bliver brutalt myrdet. Lisbeth Salander bliver anklaget, men Mikael Blomkvist er sikker på at hun ikke har gjort det og det vil han bevise ![]() Omslag af: Henrik Koitzsch anden bog i serien omerhvervsjournalisten Mikael Blomkvist og efterforskeren Lisbeth Salander. Mikael er tilbage på Millennium der har reetableret sit ry efter problemerne i den foregående bog. Millennium har en stor historie på bedding, et ungt par - journalisten Dag Svensson og den universitetsforskeren Mia Bergman har efterforsket trafficking i Sverige - dvs. handel med østeuropæiske kvinder til sexindustrien i Sverige. De har beviser for at flere med betydningsfulde stillinger i Sverige er involveret. Men inden de når at gøre historien færdig bliver de begge brutalt myrdet. En af de sidste der har besøgt dem er efterforskeren Lisbeth Salander. Lisbeth har ellers brudt forbindelsen til Mikael, da hun ikke kan holde ud at han ikke elsker hende som hun elsker ham. I Lisbeths fortid - og nutid - er der store problemer - og da hun nu bliver mistænkt for mordet på det unge par, rulles disse op og hun beskrives som et blodtørstigt uhyre. Mikael vil ikke tro at Lisbeth er skyldig og beslutter sig for at hjælpe hende. Og Lisbeth - ja hun beslutter sig for en gang for alle at få gjort op med fortiden og alle dem der skylder hende! Efter at have læst første bind af historien - troede man ikke det kunne blive mere spændende - men pyh - de over 600 sider blev simpelthen læst på rekord tid - for man må bare vide hvad der sker!! - Jeg er glad for at jeg havde 3eren liggende hjemme og kunne gå i gang med den lige efter at have læst denne her. Det må have været næsten ulideligt, for dem der læste den lige da den udkom og skulle vente på oversættelsen af næste roman! - Denne krimi blev i 2006 - meget velfortjent - årets bedste kriminalroman i Sverige. Men gør dig selv en tjeneste og læs alle tre bøger i rækkefølge det er mange sider, men se folk der ikke så vant til at læse vil ikke fortryde det!! Af Sofie Fredborg (05.12.2007) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Sofie |