menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Seance med skæbnen af Andrew Taylor. - , 2006 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde

Denne bog foregår i: England

Jill kaldes til Lydmouth for at hjælpe venneparret med at redde deres avis, Gazette. Det viser sig snart der er flere mysterier i byen, og Thornhill er også snart involveret i sagerne.


bogomslag
Omslag af:
Joyce Grosswiler
Jills venner kæmper for at beholde deres avis, Gazette, så da ejeren, Philip, er meget syg tilkaldes Jill for at hjælpe. Den tidligere redaktør er blevet overfaldet og har nu fået job hos konkurrenten, så Jill får sin sag for da hun overtager stuyringen med avisen. Avisen ar økonomisk trængt af sin konkurrent, men med Jill i spidsen tages konkurrencen op.
Det er dog ikke Jill som står i første række da der kommer en konfrontation, men derimod hendes sekretær, Amy. Det er også Amy som står forrest da der sker et angreb på Philips hus, men Amy er en stærk kvinde.
Godt bakket op af sin forlovede, Mr. Prout, som egenhændigt har stoppet en mandsperson der urinerede gennem brevsprækken hos flere beboere i byen.

Samtidig er byens gamle læge fundet dræbt i sit hus, og Richard Thornhill er på sagen. I den sag findes en særpræget handske, men hvor er den anden og især hvor er dens ejermand? For ejeren er set af flere, på vej mod toget men ikke siden.
Langsomt kredser Richard sig ind på sagen, som har udlæggere til andre sager i byen. Fra den anden side indkredser Jill nogle af de samme syndere, så Thornhill og Jill mødes flere gange inden en nervepirrende kidnapning sætter punktum for sagen.

Vi er tilbage i Lydmouth 3 år efter sidste bog. Richard er trist i sit ægteskab, men glæder sig over sin lille datter Susie. Hans kone Edith, kan naturligvis mærke hans tristhed, men insisterer på at der indkøbes et tv.
Jill har heller ikke haft det let i de forgangne år, da hendes liv i London ikke blev som ventet.
Men i denne sag kommer vi fint videre i deres begges liv, og der er en lysning på vej for begge i deres fremtidige liv.


Af Lone Pedersen (26.12.2007)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden