![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Manden der døde som en laks : roman af Mikael Niemi. - , 2007 (dansk udgivelsesår) Genrer: Etniske, Lillebyen/Engelsk miljø, Samfundskritiske, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Finlandsk-svensk krimi fra manden bag den sjove og vilde roman "populærmusik fra Vittula" ![]() Omslag af: Poul Lange Therese Fossness fra Stockholms kriminalpoliti er en rigtig city-pige. Hun bliver sendt ud på en sag i det nordligste Sverige - I Tornedalen, der ligger lige op til Finlandsgrænsen. En gammel mand er fundet myrdet, med en lyster (et redskab til at fange laks med - deraf navnet på bogen). Det er ikke helt let for hende at klare sig i denne udørk hvor hun hverken forstår sproget eller kulturen. Men stedet og menneskene gør alligevel indtryk på hende. Hun finder ud af at der kan have været mange grunde til at myrde manden - som var generelt hadet. Dels var han som lokalpolitiker, en af hovedkræfterne i undertrykkelsen af Tornedalskfinsk sprog (som han synes var grimt og ordfattigt) og stedets kultur. Dels havde han måske pædofile tilbøjligheder og under alle omstændigheder havde han været med til at tvangsfjerne en del børn under ret voldsomme omstændigheder. Men hvorfor blev han myrdet og af hvem? Skandinavisk krimi / Etnisk krimi. Mange vil nok kende Niemi fra hans skønne roman - "Populærmusik fra Vittula". Jeg synes desværre ikke han gør det nær så godt som krimi forfatter. Det bedste i bogen er beskivelsen af af det tornedalske samfund og man fornemmer klart forfatterens meget ægte indignation over "mordet på en kultur". Plottet er faktisk også fint, men alligevel synes jeg ikke krimidelen af historien fungerer specielt godt - især ikke personbeskrivelsen af Therese der nærmest er en slags karrikatur. Det kan godt være jeg havde været knap så skuffet, hvis jeg ikke havde læst Populærmusik fra Vittula - for man savner virkelig Niemis herlige humor og fabulerende fortælleglæde i denne krimi. Synd når man ved hvad han kan! Af Sofie Fredborg (19.01.2008) Andre bogomtaler af Sofie |