![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mørkets folk af Tony Hillerman. - , 1987, 1988(2) (dansk udgivelsesår) Genrer: Etniske Denne bog foregår i: USA Muldvarper er ikke lige det Navajo-betjenten Jim Chee forbinder med styrke-dyr, men så render han ind i en mystisk og meget farlig kult der åbenbart er af en anden mening. ![]() Omslag af: Nils-Ole Lund En ældre kræftsyg Navajo-indianers bil sprænges i luften på hospitalets parkeringsplads. Senere forsvinder hans lig sporløst fra hospitalets kapel. Jim Chee er betjent i Navajo stammepolitiet bliver sat på sagen. Jim er ved at uddanne sig som "Sanger", dvs. en slags shaman for Navajoer, men hans shaman-onkel har bedt ham om først at undersøge om de hvides verden er noget for ham. Det viser sig at han er ret god som politimand, og faktisk har en chance for at komme ind til FBI, samtidig er han ret interesseret i en hvid kvinde. mens han prøver at finde vej gennem sine egne kvaler, finder han et endnu mere indviklet mysterium om Mørkets Folk - en mystisk kult af Navajo-indianere, der har muldvarpen som totem. Det er ellers ikke et dyr indianere anser for så interessant et totem. Som altid fortæller Hillerman en spændende krimi, samtidig med at han viser os en helt anden verden med meget anderledes værdier. Denne gang sat meget grelt op overfor de traditionelle vestlige værdier! Af Sofie Fredborg (18.03.2008) Andre bogomtaler af Sofie |
