menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Guddommelige gøglere af Tony Hillerman. - , 1995 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Etniske

Denne bog foregår i: USA

Korruption er ellers ikke noget man kender så meget til i Hopi-indianernes og Navajo-indianernes kultur. Det er mere en "hvid" ting.


bogomslag
Omslag af:
Nils-Ole Lund
Navajo-betjenten Jim Chee skal finde en forsvundet Hopidreng, der er stukket af fra en kostskole. Normalt ville sagen nok ikke blive prioriteret så højt, men drengen har indflydelsefulde slægtninge. Chee beslutter sig til at forene det praktiske med det behagelig og inviterer sin irsk-indianske kæreste Janet Pete på udflugt til en Hopifest i drengens hjem-landsby, hvor han er ret sikker på at drengen nok dukker op. Til hans irritation hægter hans ven Hopi-indianeren Cowboy Dashee og en anden bekendt sig på dem. Det betyder ganske vist at de får nogen gode tagpladser med god udsigt til festlighederne, men til gengæld er han så ikke alene med Janet.

Et af højdepunkterne i festen er en satirisk dans der gør grin med Hopilederne. Jim får øje på drengen, men han når at smutte fra ham igen. Kort efter bliver først en af danserne dræbt og derefter drengens sløjdlærer. I sløjdlærerens værksted finder Chee en kopi af en hellig genstand. Måske advarede danserne om et virkeligt problem? - men har det noget med den forsvundne dreng at gøre?

Herlig og superspændende etnisk krimi. har man lyst til et spændende indblik i en meget anderledes verden, hvor forskellene mellem både de hvides værdier og de to indianerstammer (Hopi og Navajo) bliver undersøgt, får man her chancen det hele fortalt i en spændende og letlæst historie.


Af Sofie Fredborg (18.03.2008)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden