menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Madam President : kriminalroman af Anne Holt. - , 2007(1-4) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

USA’s første kvindelige præsident kidnappes mens hun er på udenlands besøg i Norge. Det får både de norske og den amerikanske hær og politistyrker ud i en massiv opklarings og efterforskningssag.


bogomslag
For første gang er der valgt en kvindelig præsident i USA. Præsidenten har aner i Norge, så hendes første officielle udenlands besøg går til Oslo, hvor hun skal deltage i festlighederne på Norges nationaldag. Yngvar Stubø bliver udvalgt til at virke som forbindelsesofficer mellem de amerikanske sikkerhedsstyrker og det norske politi. Men da hans kone Inger Johanne Vik, finder ud af at det betyder at han skal arbejde tæt sammen med en person fra hendes fortid i USA beder hun ham vælge mellem jobbet og hende. Yngvar tror bare hun overdriver, det er jo ikke ligefrem et job han kan vælge at sige nej til. Rystet over hans valg stikker Inger Johanne af med deres datter og gemmer sig ved den tidligere politikvinde - Hanne Wilhelmsen. Hanne er invalid og lever et liv uden de store forbindelser til omverdenen. Men så forsvinder den amerikanske præsident sporløst fra sit hotelværelse. Yngvar skal holde sammen på hele situationen, hvor nordmænd og amerikanere har mange problemer med at samarbejde og samtidig er han selv ved at bryde samen, for hvor er Inger Johanne?

En lidt skuffende spændingsbog fra en forfatter jeg ellers var ret glad for at læse før i tiden. Der er ellers grumme omstændigheder omkring personerne, men vi når alligevel ikke rigtig at føle noget særligt for dem. Selv Hanne Wilhelmsen, som i de tidlige bøger er en rigtig kvinde, man kan le og græde sammen med, står bare som en lidt mystisk og underlig person. Selve plottet er også lidt søgt, men det kunne nok været båret igennem, med lidt mere entusiasme. Hvis man forventer indsigt, som f.eks. i Leif Davidsens spændingsromaner (Hvad man kunne tro Anne Holt med hendes baggrund kunne give) bliver man også skuffet, jeg vil til enhver tid foretrække en Leif Davidsen roman frem for denne.


Af Sofie Fredborg (18.03.2008)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden