menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dommeren af Flemming Jarlskov. - , 2008 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humoristiske, Privatdetektiver, Samfundskritiske, Storbyjunglen

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Tidsånden er ikke med privatdetektiv Carl Kock. Stamværtshuset laves om til café, og detektivforretningen er gået mere eller mindre i stå.


bogomslag
En brutal voldtægtssag fanger Carls interesse, og da de to gerningsmænd bliver frikendt, er han rasende. Da de kort tid senere bliver fundet dræbt, retter mistanken sig mod Carl.Og de to unge fyre er ikke de eneste, der er blevet dræbt...

Diskussionen bølger frem og tilbage hvor end Carl kommer: er de to voldtægtsforbrydere ikke selv ude om, at de er blevet dræbt? Har en ædofil ikke fortjent at få tæv af både betjente og medfanger i arresten? Når politiet og domstolene ikke kan få ram på skurkene, er det måske på tide, at der er en, der tager sagen i sin egen hånd og agerer Dommer.

Dommeren er en klassisk historie om jægeren, der bliver den jagede, og selv må finde den egentlige skyldige, før det er for sent. Jarlskov tumler den store diskussion om selvtægt på elegant og interessant vis, endda med en aldrig svigtende sans for humor og komiske detaljer.

Der er mindelser om såvel Turell som Staalesen i Dommeren, der er formidabel og begavet underholdning. Her har vi en hårdkogt roman i bedste danske aftapning, der er et særdeles velkomment come back for Flemming Jarlskov.


Af Nanna Knudsen (26.03.2008)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden