![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Libri de Luca : en roman af Mikkel Birkegaard. - , 2007 (dansk udgivelsesår) Genrer: Koder og konspirationer Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Birkegaards debutroman følger fint i tråd med Da Vinci-romanerne der hærger verdens bogmarkeder i øjeblikket. ![]() Luca Campelli bliver myrdet og hans søn, Jon, skal arve hans antikvariat Libri di Luca i København. Jon og Luca har ikke set hinanden i mange år, så Jon har en masse aggression han skal have udlevet inden han kan tilgive sin far. Det bliver der ikke meget tid til i løbet af de næste mange sider. Iversen, der var Lucas højre hånd, vil gerne tage sig af Jon og indvier ham i hvordan antikvariatet fungere. Dette bl.a. sammen med en stor hemmelighed i kælderen. Iversen, Katherina og Paw fortæller Jon om bøgernes hemmelighed. Hvordan nogle mennesker kan påvirke folk gennem læsning. Jon tror ikke umiddelbart, at dette er korrekt, men de får ham overbevidst. Samtidig går det skidt men Jons job som advokat. Forretningsmanden Remer ønsker Jon som klient, indtil Jon fortæller ham at han ikke ønsker at sælge sit antikvariat. Remer bliver sur og fortæller Jons arbejdsgiver en løgnehistorie, således at Jon bliver fyret. Jon er meget god til at læse, og efter et attentat mod antikvariatet besluttes det, at Jon og Katherina i fællesskab skal prøve at løse gåden om, hvem der forsøger at skabe splid i Bibliofilselskabet. Jon og Katherina kommer vidt omkring. Får bl.a. kontakt med et gammelt medlem af Bibliofilselskabet. Det viser sig at han og Luca har arbejdet sammen for at forsøge at finde ud at hvem der ønsker at skade selskabet. Det lykkes ikke for dem. Jon og Katherina har derimod heldet med sig. De opsøger rigmanden Kortmann i hans hjem, men finder ham myrdet. En hæsblæsende jagt er nu ved at tage sin begyndelse. Jon og Katherina tager ud til Demetriusskolen, da de har mistanke om, at der foregår noget lyssky. Det kommer til et opgør ude på skolen, hvor en af deres venner viser sig at være fjende. Det lykkes Katherina at stikke af, mens Jon bliver kidnappet og taget med til Egypten. Romanens finale foregår i Egypten, hvor Katherina tager ned. Jon er dog blevet hjernevasket vha. læsning, således at Jon nu opfatter Katherina som fjende. Det lykkes dog Katherina at komme igennem til Jon. Af Per Kjær (03.06.2008) Denne bog er også omtalt af: Sofie Andre bogomtaler af Per |
