Lars Martin Johannson sætter sine bedste efterforskere på en tilsyneladende umulig opgave: at opklare Palmemordet.

Ikke underligt at Lisa Mattei, Anna Holt og Jan Lewin er både desillusionerede og irriterede over opgaven. Når så mange efterforskere har fejlet gennem årene, hvordan skal de så grave sig igennem adskillige hyldekilometers materiale og adskille væsentligt fra uvæsentligt for til sidst at stå med løsningen? De bliver snart overbevist om, at Christer Petterson ikke er deres mand - selv om andre gør opmærksom på, hvor belejligt og upolitisk en morder, Petterson ville være.

Situationen går op i en spids da den detroniserede Evert Bäckström blander sig - der er en dusør på spil, og det er noget, Bäckström kan bruge. Det, og så chancen for at bevise, at alle de bøsser og kællinger, det svenske politi efterhånden består af, ikke er nær så gode politifolk som Bäckström selv.

Der er ingen som Persson, der på samme tid er sarkastisk morsom,blændende velskrivende, solidt plottende og ædende ond. Han tager udgangspunkt i sagens fakta og går skridt for skridt gennem sagen med alle dens mulige faldgruber. Der bliver ikke lagt fingre imellem i kritikken af den oprindelige efterforskningsleder og resultaterne af vidneafhøringerne, og det er både brillant skrevet og fortalt og ikke mindst umanerligt underholdende. Her er tale om en vaskeægte politiroman med vid og bid, som man bestemt ikke skal snyde sig selv for.