menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Straf af Birger Baug. - , 2008(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk, Vold og massemord

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Halvor Heming er kriminalmand fra Oslos afdeling mod voldskriminalitet, han får en sag om mordet på en direktør for et stort norsk firma.


bogomslag
Direktøren for et stort norsk firma bliver fundet død i svømmebadet, hvor han, lidt ureglementeret, har en aftale om at svømme inden åbningstiden. Han er blevet bidt af en farlig slange - og inden i det skab, hvor slangen opholdt sig, finder politiet et fingeraftryk fra en Oslos kendte kriminelle. Men hans eneste forbindelse til den afdøde er tilsyneladende at de gik i klasse sammen som små.

Sideløbende hører vi historien om Kris en 13årig dreng, som ikke har nogen venner og heller ikke nogen far. Han bliver mobbet af en gruppe drenge, som bare ikke vil lade ham være.

Krydsklip fortællingen mellem mobbehistorien og krimien fungerer ret godt, så man bliver ved med at læse fordi man er spændt på slutningen. Men jeg må indrømme at det er mobbehistorien (og det at forsøge at regne ud hvem der er hvem) der fik mig til at holde ved. Kriminalhistorien er lidt søgt. Men Kris’ historie er indfølt og spændende. Det er første (oversatte) krimi af forfatteren, det bliver spændende at læse mere af ham.


Af Sofie Fredborg (08.11.2008)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden