Danmark nærmer sig katastrofen i 1807 - men for finansminister Ernst Schimmelmann er det ikke kun rigets problemer, der banker på døren.

Helt bogstaveligt er der nemlig lænet et drivvådt lig - uden hænder - op ad palæets hoveddør, og Schimmelmann har ingen anelse om, hvorfor det er der, eller hvem den døde er. Hjemme hos Frederik Overbye findes ligets hænder, og Overbyes kone er blevet overfaldet med en overraskende (og slet ikke så dårlig) forvandling til følge. Også downstairs foregår der ting og sager. Schimmelmann har hjemkaldt sin slavefoged og forvalter fra Vestindien, og den ubehagelige karl bliver næsten omgående myrdet. Er det den hjembragte slavekvinde, Agrippina, født som Leïla, hendes jurastuderende beundrer eller måske de forbryderiske brødrene Brodersen (der vist i virkeligheden hedder noget andet) der er skyldige i drabet? Midt i det hele står politimanden Evensen, der skal forsøge at finde hoved og hale i sagerne - og holde tungen lige i munden, når han beskæftiger sig med de højere lag i samfundet.

Forvirret? Det er ikke så mærkeligt, for det vrimler med bipersoner og skæbner i Maria Hellebergs roman med kriminalistisk tilsnit. Det er i bedste forstand en kulørt roman, der fortæller en spændende historie om København kort før englændernes bombardement. Romanen borer i det betændte og dobbelttydige forhold, danskerne havde (og har) til slavetiden i Vestindien - og det er der blevet en temmelig grum og underholdende roman ud af. Der er mere ramasjang og gang i den end der sædvanligvis er hos Helleberg, og det er ment særdeles positivt -så er man en hund efter historie og samtidig holder af et brutalt mord er det her, man skal læse med!