menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Headhunterne : roman af Jo Nesbø. - , 2008(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humoristiske, Modige mænd, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Scenen er skiftet ud fra Harry Hole til headhunteren Roger Brown, hvilket ikke gør romanen mindre spændende.


bogomslag
Roger Brown er headhunter til store norske virksomheder. Han lever af at matche den rigtige person med den rigtige virksomhed. Til en fernisering møder han Clas Greve, der er på jagt efter et nyt job. Da elektronikvirksomheden Pathfinder samtidig leder efter en ny leder og Greve kommer fra en lignende stilling i Holland tror Roger Brown pludselig på mulighederne.

Tingene er dog bare knap så simple. Roger Brown kører nemlig samtidig en biforretning, hvor han stjæler kostbare malerier. Da han finder ud af at Clas Greve har sådan et maleri bryder han ind i lejligheden. I lejligheden opdager Brown til sin forundring at hans kones mobiltelefon befinder sig, så pludselig får indbruddet en helt ny betydning for Brown.

Brown fortsætter med sin plan. Da han vil afleverer maleriet til sin hæler er denne blevet slået ihjel. Hvem er nu efter Brown. Greve, Browns kone eller en helt tredje.
Brown selv forsøges myrdet, men overlever og tager selv af sted for at få afhændet sit stjålne maleri. Det er starten på en meget spændende jagt, hvor dødsfaldene kommer i en lind strøm. Headhunterne er et rigtig spændingsroman, hvor man det meste at tider lige skal have det næste kapital med, således at man kan få forløst sin spænding.
Mændene hos Jo Nesbø minder en del om hinanden uanset om de hedder Roger Brown eller Harry Hole – og det er vist egentlig ikke så skidt, når det er kriminelle de er oppe imod.


Af Per Kjær (04.04.2009)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden