menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mit kød, dit blod af Allan Guthrie. - , 2009 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Humoristiske, Storbyjunglen, Vold og massemord

Denne bog foregår i: Skotland

Denne bog foregår i: Edinburgh (Skotland)

Familierne Savage og Park havner i en spiral af blod og vold, da Park forsøger at afpresse Savage.


bogomslag
Egentlig er det relativt fredsommeligt til en start: Andy Parks vil gerne have penge til et ordentligt plejehjem til sin hjerneskadede kone, og da han mener, Tommy Savage og hans bror Phil ad omveje er skyld i såvel konens tilstand som svigersønnens faderløshed, er det plagt at forsøge at få penge ud af Savage. Enkelt nok, tror familien Park. Savage-brødrene tager det ganske roligt; de skal bare finde ud af, hvem der afpresser dem, så går det hele nok i sig selv igen. Men nej! Fra det øjeblik går alting galt, og de to familier havner i en gevaldig blodfejde, hvor det efterhånden er svært at se, hvem der er mest blodtørstig.

Det er en kulsort roman, der har sine humoristiske højdepunkter - for morsomt er det - men det bliver desværre også en smule anstrengende i længden. Ideen er perfekt til en (lang) novelle, men man kører træt i den ellers ikke specielt lange roman. SÅ morsomt er det nemlig heller ikke! Tillige skal man ikke være for sart, for Guthrie - der debuterer på dansk med denne roman - giver den ikke for lidt, når den ene eller anden familie går mere eller mindre planlagt amok.


Af Nanna Knudsen (10.06.2009)

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden