Skøn og super spændende krimi fra Kiruna i det nordlige Sverige, hvor et spøgelse også blander sig lidt i opklaringen af sit eget mord.

Advokaten Rebecka Martinsson er født i Kiruna området i det nordligste sverige og opvokset i et meget religiøst miljø (som danner baggrund for nogen af de tidligere bøger), men har uddannet sig som advokat og i den første bog (Blodskam) er hun enhver femikrimi’s typiske hovedperson. Men så ender hun i Kiruna igen og begynder at udvikle sig. Det gør hun stadig her i bog fire, som vi er nået til her.

Rebecka har endelig indset at det eneste sted hvor hun kan leve med fred i sjælen (så nogenlunde) er oppe i Kirunas ødemark. Selvom hendes advokatkæreste forsøger at trække hende tilbage til Stockholm, ved hun godt at den går ikke.

I modsætning til de fleste af denne type krimier er bogens ”anden hovedperson”, faktisk et spøgelse. Dette spøgelse er fortælleren gennem dele af bogen og starter med sin egen død, hvor hun sammen med sin kæreste bliver holdt nede under isen af ukendte personer, da de er ude midt om vinteren for at dykke efter et mystisk gammelt flyvrag.

Spøgelset forsøger at skubbe til de personer der kan opklare mordene og viser sig for Rebecka i en drøm. Rebecka er sådan set alt for fornuftig til at tro på den slags, men da hun ved ”et tilfælde” er med politiet ude da pigens lig bliver fundet, bliver hun nu alligevel lidt mystificeret og skubber på for at finde ud af om det nu virkelig var en ulykke – sådan som alle tror i første omgang ….. og så går opklaringen ellers der ud af.

Det er en selvstændig historie, som godt kan læses uafhængigt af de tidligere bøger i serien – men hvis I ikke har læst de andre så und jer selv at læse dem forfra – efter min mening er Åsa Larsson (måske lige med undtagelse af Karin Alvtegen) den bedste kvindelige skandinaviske krimiforfatter vi har i øjeblikket – det er super velskrevet med gode sprog, miljø- og personbeskrivelse. Samtidig giver den ikke køb på noget som helst i spænding og plot – virkelig mesterligt.

En af Larsson virkelige styrker er hendes fænomenale personbeskrivelser. Denne bog skuffer heller ikke på dette område, især beskrivelsen af den fede og udefra set voldelige Hjalmar som (måske) er morderen går lige i hjertet – ikke nogen sterotyper her …… læs den!