![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Spellman arkiverne : (en slags) krimi af Lisa Lutz. - , 2009(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Humoristiske, Privatdetektiver Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: San Francisco (USA) Isabel er privatdetektiv i familieforetagnet, men da hun vil ud af firmaet bliver det ikke let. Men hun kommer hurtigt tilbage igen da hendes lillesøster forsvinder sporløst, for Isabel mistænkes i sa ![]() Isabel har altid arbejdet i familiens firma – detektivbureauet Spellman. Det samme har hendes lillesøster som dog stadig går i skole, mens Isabels bror, David, har valgt en anden karriere. En dag møder Isabel tandlægen Daniel og de indleder et forhold som udvikler sig på spøjs måde. For Isabel synes ikke om at fortælle hvad hendes job er, så i måneder lyver hun om sit job for Daniel. Derhjemme er lillesøster Rae som er afhængig af sukkerholdig morgenmad, og som i en tidlig alder lære at købslå med familiens medlemmer om diverse opgaver. Eller om bare at holde mund med hemmeligheder for den sags skyld. Og så er der den alkoholiserede onkel Ray, som af og til også arbejder med i firmaet, der er mor og far og hele arkivet af sager. En dag forsvinder søster Rae sporløst og Isabel mistænkes i sagen. Samtidig med politiet undersøger sagen, tager Isabel også fat og snart er hun i fuld gang med at optrævle sagen om søsterens forsvinden. Samtidig med hun tager sig af at løse en ti år gammel sag, som ingen i firmaet tidligere har løst. Sproget er rapt, ligesom handlingen. Her er ingen hæmninger i familien hvis det drejer sig om at bevare kontrollen. Om det er lusede tricks når man skygger hinanden gennem byen, eller mor der forsøger diverse tricks for at afsløre Isabels nyeste kæreste. Dette er første del af fire, så der er mere spas på vej hvis bøgerne oversættes – selvfølgelig. Af Lone Pedersen (09.09.2009) Andre bogomtaler af Lone |
