![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Som i et spejl : spændingsroman af Tana French. - , 2009 (dansk udgivelsesår) Genrer: Spion og undercover, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Irland Herlig irsk spændingsroman om kriminalbetjent Cassie, der bliver kaldt ud til mordet på sin dobbeltgænger! ![]() Kriminalbetjenten Cassie bliver kaldt ud til et mordsted, hvor hendes dobbeltgænger ligger dræbt af et knivstik. Cassie har tidligere været undercover agent, og det viser sig at dobbeltgængeren har overtaget hendes undercover identitet - hvilket ryster Cassie og den chef der fandt på identiteten ret meget. Der er absolut ingen spor i sagen, så på trods af Cassies betænkeligheder, går hun ind på at gå undercover som sin dobbeltgængers liv. Dobbeltgængeren levede som ret isoleret Ph.d. studerende i et gammel hus uden for Dublin, sammen med en gruppe af andre Ph.d. studerende. Cassie bliver umiddelbart accepteret, og falder faktisk lidt for den lille gruppe mennesker, men alt er selvfølgelig ikke helt hvad det giver sig ud for! Sindssygt spændende og enormt godt fortalt. Da den første bog af Tara French kom sidste år (Skoven), kunne jeg næsten ikke få armene ned igen. Så jeg var faktisk lidt bange for at læse denne - sæt nu den bare var et flop :-) --- men heldigvis er den om muligt endnu bedre end nr. 1. Stærk psykologisk spændende, dejligt sprog, interessante personbeskrivelser .... lov mig at læse den!! Cassie var også en af hovedpersonerne i bog ét, og der er da også lidt henvisninger tilbage til den, men man kan sagtens læse dem uafhængigt af hinanden. Af Sofie Fredborg (15.10.2009) Andre bogomtaler af Sofie |
