Rå men fascinerende psykologisk splatter-thriller om en forfatter for hvem intet er helligt når man skal skrive en spændende roman

Mikkel Birkegaard debuterede med Libri de Luca sidste i 2008, en slags blanding mellem Harry Potter, Indiana Jones og en thriller. Denne gang har Birkegaard så udgivet en helt anden type roman.

Der er ikke meget overnaturligt her – i stedet har han skrevet en rå thriller, som helt klart tenderer splattergenren, selvom den er lidt mere psykologisk end de plejer at være.

Hovedpersonen er thriller/splatter-forfatter og hedder Frans Føns. Rammehistorien er at Frank fortæller en sand historie om hvordan det gik ham. Da historien starter sidder han alene i sit sommerhus, han er fraskilt og har et tilhold, så det er ham forbudt at nærme sig hende eller hans to børn. En politikontakt han har ringer til ham og fortæller at der er sket et mord lige i nærheden af hvor han bor, dette mord viser sig at være en kopi af et mord i den sidste (endnu ikke udgivne) roman fra Frank Føns hånd – og ydermere viser det sig at kvinden der er myrdet er en Frank har haft et forhold til kort forinden.

I stedet for at kontakte politiet går Frank stille med dørene og beslutter sig for dels at se tiden an – og opklare lidt selv, og snart er han selvfølgelig indviklet i et net af intriger, hvor han bare synker dybere og dybere ned i kviksandet, mens vi også får historien om hvordan han blev forfatter og mistede sin familie.

Det er ret godt skrevet - især synes jeg Franks misbrug af alt og alle omkring ham er stærkt beskrevet. Sproget er meget afstumpet eller råt, men det passer faktisk godt til historien. For det er altså en virkelig modbydelig historie og slutningen er ved at køre helt ud over kanten. Men samtidig kan man ikke lade være med at læse videre, og bagefter går man og tygger på historien, for hvor meget skal man stole på hvad Frank Fønss fortæller? – og hvad foregår der egentlig? ( og lur mig om der ikke kommer en vildt spændende film ud af denne bog på et eller andet tidspunkt:).