Lad det være sagt med det samme. Det var romanen titel jeg faldt for og selv om titlen måske er en lille smule misvisende blev jeg bestemt ikke skuffet over dette møde med den islandske natur.

Toxic er sur når han tænker på film der omhandler mafiaen. Hvorfor er det altid den italienske mafia der omtales. Hvad er det egentlig i vejen med at være en del af den kroatiske mafia og udfører sine handlinger i New York. Specielt når man som Toxic er meget dygtig til sit erhverv som lejemorder.
Desværre kommer Toxic til at myrde den forkerte, nemlig en FBI-agent, og det er bestemt ikke velset i mafiaen, da dette betyder at FBI arbejder mere ihærdig på at fange mafiaen.

Toxic beslutter sig derfor til at rejse hjem til Kroatien, men bliver uheldigvis nødt til at slå Father Friendly ihjel undervejs. Da Friendly var på vej mod Island, må Toxic nu i stedet drage til Island.

På Island kommer Toxic igen til at dumme sig. Han giver sig nemlig ud for Father Friendly og den gode kristne familie der ventede Father Friendly tror nu selvfølgelig at Toxic er denne amerikanske tv-prædikant.

Snart er Toxic rullet godt ind i den pæne islandske familie, der dog har datteren som familiens sorte får. Snart kommer Toxic og vi som læser ud for den ene komiske situation efter den anden. Et par kluk i ny og næ kunne ikke undgås men jeg læste den ellers meget morderiske roman.

Det er ikke så nemt at gemme sig på Island, som jeg troede og snart ved alle at der er en ny mand på øen og pludselig findes Father Friendly død i New York. Toxic har dermed et forklaringsproblem, men når man er sammen med sande kristne kan dette vel løses. Det hele går bestemt ikke efter Biblens bud, men det for værre.

Hallgrimur Helgason har skrevet en muntre historie om en mand der overvejer om han skal skifte erhverv, hvordan han på ny møder kærligheden og hvordan et samfund efterhånden accepterer Toxic, selv om flere kender hans fortid.

Hallgrimur Helgason må enten have set Olsen Banden eller læst Donald E. Westlakes romaner om Dortmunder og hans bande. Det er en dejlig humor, som man sjældent finder i en kriminalroman.