menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Svinehunde : kriminalroman af Lotte Hammer. - , 2010(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Storpolitiske

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Fem lig hænger i skolens gymnastiksal efter ferien – hvem er de afdøde og hvorfor hænger de her? Konrad Simonsen og kollegerne kommer på en svær opgave som går landet rundt.


bogomslag
Fem mænd hænger fra loftet i skolens gymnastiksal, alle ligene er desuden skamferede, men hvad er mere mærkeligt så er de fem afdøde ikke savnet af nogen.

Kriminalinspektør Konrad Simonsen sættes i spidsen for holdet som skal opklare sagen. Med sig har han Komtessen som også er hans højre hånd. Arne Pedersen som er en gambler og har et godt øje til gruppens nyeste medlem, Pauline.

Gruppen begynder at lede efter savnede personer i hele landet og opdager så hvem et af ofrene er. En overraskende person, men hvad mere er, er morderen og hans medskyldige i gang med et sindrigt og lumsk spil.
Et spil med både politiet og medierne. For morderen og hans medskyldige har en bestemt plan med mordene, og den føres ud i livet med list og aftalt spil. Men også med brug af uskyldige mennesker i hele landet som føres delvist på vildspor.

Simonsen og kollegerne er også nødt til at bruge utraditionelle metoder i deres opklaring, men her får de god hjælp fra den pensionerede embedsmand fra Statsministeriet, helmer.

Det er en herligt – til dels letlæst – krimidebut vi har fået her. Til tider lidt skabelonagtig men det glemmes hurtigt når man læser videre. For man vil jo da gerne snart have opklaret hvem der har været djævelsk nok til at udregne dette plot. Plottet og hele historien er fint og godt tænkt og man følger spændt med side efter side. For det er spændende, med små tvist og nye drejninger når man lige tror man har morderen.
Og så aner jeg en komisk side af Konrad, som det skal blive spændende at følge i de kommende bind.

Forfatterparret kommer på Krimimessen 2010 & vi bringer også snarest et interview med dem her på Krimisiden.dk


Af Lone Pedersen (19.03.2010)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden