menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Skindød af Thomas Enger. - , 2010 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Modige mænd, Politiarbejde

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

En kvindes findes i et telt, halvt nedgravet og stenet til døde. Hvem er hun og hvorfor fik hun en så voldsom død?


bogomslag
Henning Juul er journalist, men efter en brand for to år siden hvor han mistede sin søn, er han først nu startet på jobbet igen. Han bliver sat på hold med sin ekskones nye kæreste, og de to skal dække sagen om den døde kvinde i teltet.

Kvinden var ved at uddanne sig til manuskriptforfatter på en filmskole, og havde netop fået solgt et manuskript til et produktionsselskab. Sammen med en anden studerende planlagde hun også en film, som netop skulle optages i et telt udenfor byen.

Henning begynder at grave i historien om manuskriptet og finder snart en ledetråd, som viser sig at være liddt mere grusom end han havde tænkt. Langsomt får han hold på historien og hvad der er sket, og i en eksplosiv afslutning få vi morderen på banen.

EN ny norsk serie er her introduceret på det danske marked. Og det er en fin debut. Et godt plot og en meget interessant hovedperson. For Henning bærer på mange traumer, sin døde søn som den største, men også forholdet til ekskonen er problematisk. Bogen er for så vidt hurtigt læst, men til sidst er der en drejning så man siger man skal have fat i næste bind i serien. Og det skulle komme næste år ifølge forlaget, herligt!!


Af Lone Pedersen (10.09.2010)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden