Unge piger findes brutalt myrdet, alle er de blonde og meget tyske. Politiet står på bar bund og må bede privatdetektiven Bernhard Gunther om hjælp, for sagen politisk følsom.

Privatdetektiv Bernie Gunther, tidligere kriminalbetjent, bliver hentet tilbage til kriminalpolitiet for at fange en seriemorder. Det er han ikke meget for, men året er 1938 og stedet Berlin, så det er ikke sundt at sige nej. Han får højere rang end før og refererer direkte til SS-Obergruppenführer Heydrich, så sagen er højt prioriteret.

Man er nemlig på højeste sted meget opsat på at få løst mordet på en række ærketyske piger. Det er en meget følsom sag, der kunne bruges til at lægge en bestemt folkegruppe for had. Myndighederne ønsker nemlig ikke ukontrollerede voldelige overfald på jøderne. Men hvor længe kan sagerne holdes hemmelige, og hvordan sikrer man at flere mister livet?

Bernie løser sagen på sin egen måde og afslører et djævelsk komplot, men det sker ikke uden personlige omkostninger for ham.

Det er interessant at læse en spændingsroman i dette miljø, ingredienserne er de sædvanlige, men tid og sted gør Kerrs Berlin Noir-serie til noget helt andet. Han er en fremragende forfatter, og god research anbringer læseren midt i et Berlin, hvor mistro hersker, hvem kan man stole på? Hvordan gebærder man sig for ikke at komme i søgelyset? Og hvad skal Bernies kompagnon stille op med sin vanartede teenagesøn, der ikke vil lytte, men som til sidst finder sin plads i livet - iført uniform og skrårem.

Bernie har jo et lønligt håb om at forhindre en jødepogrom, men læseren ved jo hvordan det gik, men det gør ikke bogen mindre spændende.