Varg Veum involveres i en sag om miljøterrorisme, blakket forretningsmoral og religiøs fanatisme, men med store personlige omkostninger.

Vindmølleparker kan få bølgerne til at gå så højt, at man kunne udvinde energi af dem. På Brennøy uden for Bergen forventer de lokale beboere arbejdspladser og de involverede virksomheder profit af en planlagt vindmøllepark. Naturforkæmperne kæmper indædt mod denne skænding af kystlinjen, og de fundamentalistiske kristne på øen forbander ødelæggelsen af Guds natur.

Så Varg Veum stikker hånden i et veritabelt hvepsebo, da han påtager sig at finde en erhvervsmand, der er involveret i sagen, men som forsvandt sporløst fire dage før præsentationen af projektet. Han dukker dog op på dagen, men død og hængende på et kors i brændingen, der hvor vindmølleparken skal stå.

Det ville ikke være en rigtig Veum-krimi, hvis ikke han fandt andre aspekter i sagen, og sammenhængen er langtfra entydig.

Veum er i denne bog ude i sit livs vanskeligste sag. Hans kompromisløshed er dyrekøbt, erfarer han. Ved bogens start sidder han ved veninden Karins sygeleje, hun svæver mellem liv og død takket være hans manglende dømmekraft, og når sidste blad er vendt, ved vi hvordan det gik.

Jeg har kendt Varg i mange år, en god gammel bekendt som man af og til burde have givet et godt råd – men ville han have lyttet?