![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Pigen med ballonen af Merete Junker. - , 2010 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Norge En kvinde falder og kommer til skade mens hun lufter hund, men da ambulancefolkene kommer, er hun kvalt i hundesnoren, og den dyre racehund er borte ![]() Hvis man kan lide krimier med kvindelige journalister, der ufortøvet udsætter sig selv, familie og andre for fare ved at blande sig i politiets arbejde, er ”Pigen med ballonen” lige sagen. Mette Minde sender mand og børn på efterårsferie og kæmper en hård kamp for at beholde sin status som stjernereporter ved NRK-Telemark, men distraheres da en barndomsvenindes søster myrdes. Hun erklæres dog inhabil p.gr.a. sit forhold til familien, så hun kaster sig derfor over en sag om svindel med skrottede biler ifølge en anonym kilde. Heldigvis har den dræbte kvinde tilknytning til virksomheden. Der er mange spor og vildspor, og opklaringen er både farefuld og overraskende. Jeg synes ikke bogen hænger sammen, der er alt for meget som er helt usandsynligt, og bogen er proppet med unødvendige sidehistorier, der kunne have udgjort en krimi for sig selv. Hvem pigen med ballonen er? Hun er en ensom lille pige der gerne vil have en hund – og som har set en morder. Beskrivelsen af hende og de tanker hun gør sig, er nok det bedste i bogen. Af Marit Haugaard (23.11.2010) Andre bogomtaler af Marit |
