menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Sjælekisten af Ann Rosman. - , 2010 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Sverige

En kvinde findes iført middelalder tøj knælende ved en offersten - uden hoved. Kort efter findes et hoved i en nærliggende have, men de to ting hører ikke sammen. Hvad er der sket og er der sammenhæng


bogomslag
Karin Adler kobles straks på sagen med kvinden uden hoved da hun er fundet på Marstrand. Lige den ø i Göteborgs skærgård, hvor Karin ligger med sin båd.
Karin og kollegerne indser snart det er en indviklet sag de står overfor, da kvindens navn er ukendt. Hun var med i en rollespilsgruppe som var på øen, men her bruger de ikke deres rigtige navne.
Snart efter opdages et lignende mord i Trollhättan hvor en kvinde er lagt på hjul og stejle. Altså igen en straf der ligner kvinders straffe fra 1600 tallet.
Det får Karin til at grave i Marstrands historie og kan se et mønster med kvindernes død. De ligner straffen hekse fik i 1600 tallet - men hvem vil i nutiden udsætte andre for en sådan.

Sideløbende med denne historie får vi en fortælling om en lille dreng der holdes indespærret i en kælder af sin familie. Denne dreng spiller en stor rolle i nutiden hvor han er voksen.

Det er et par spændende historier der spindes her, med indblanding af Marstrands historiske fakta. Der er en del personer at holde styr på, men det hele løser sig hen ad vejen. Der er også en del historier som i senere romaner sagtens kan bredes mere ud, ligesom vi får afsluttet et par ting fra første bind i serien.
Og så skal vi da også høre mere om Karin og Johan ... :-)


Af Lone Pedersen (30.01.2011)

Denne bog er også omtalt af: Marit

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden