Karin Sommer er tilbage i sin femte roman. Det hele startede dog tilbage i 2002 med Paranoia.

Jeg mente efterhånden at tiden var kommet til at stifte bekendtskab med Karin Sommer, Gretelise Holms heltinde for efterhånden 5 romaner med denne hovedperson. Og det var bestemt et interessant bekendtskab.

Karin Sommer er journalist og arbejder på et dagblad. Hun tager sig bl.a. at krimistoffet, og har efterhånden 30 års erfaring, så hun ved hvordan man skriver en historie. Avisen er dog under forandring. Avisen har fået ny chefredaktør for mindre end et år siden, og avisens ejere synes ikke helt godt om avisens hidtidige linje. Karin Sommer må stå skoleret og blive belært om, hvad man skriver og ikke mindst, hvordan man ikke skriver en historie som vedkommer folk.

Karin synes fortsat godt om sine egne vinkler, men da hun samtidig begynder at opleve uforklarlige hændelser i sin nærhed, bliver det for meget for hendes omgivelser. Karins bror, en rig foregangsmand i lokalsamfundet, besluttes det, at Karin skal under psykologisk behandling igen.

Her sker ligeledes uforklarlige hændelser og det er efterhånden ikke kun Karin, som er overbevidst om, at der må være nogle i hendes nærhed, som ikke ønsker at Karin graver videre i den kriminalsag hun skildrende i avisen.

Sideløbende med krimihistorien, følges Karins privatliv. Hun indleder et forhold til den 30-årige journalist, Thomas. Og selv om aldersforskellene er stor, er det ikke det som Gretelise Holm dvæler ved. Tak for det. Det er krimien og personen Karin Sommer der er i centrum i romanen.

Jeg kan varmt anbefales denne kriminalroman, som nogle nok vil betegne som en femi-krimi. Men romanens hovedperson minder lige så meget om Journalisten fra Dan Turéll eller en mildere og ældre udgave af Nina Portland. Det er godt gået.