menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Lille Fremmede af Sarah Waters. - , 2010(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: England

En ægte gotisk spøgelseshistorie, der er uhyggelig på hyggelige måde


bogomslag
Historien foregår lige efter anden verdenskrig i en lille engelsk landsby (og ja som det antyder oser det af stemning!).

Hovedpersonen er den engelske landsbylæge Dr. Faraday, som er godt på vej ind i midten af sit liv uden at have hverken mange penge eller held på kærlighedsområdet. Han er dygtig, men patienterne foretrækker mere charmerende og mindre dygtige kolleger.

Landsbyen hører under godset Hundreds Hall, men man ser ikke meget til familien på Godset, som har mistet det ældste barn og faren, og nu har lukket sig helt om sig selv.

En dag bliver Dr. Faraday kaldt derud til en tjenestepige, som ikke fejler noget særligt, men da han opdager et sønnen har store smerter efter en krigsskade, tilbyder han en eksperimenterende behandling, som med det samme har effekst.

Dr. Faraday begynder at komme regelmæssigt på Godset, hvor han bliver gode venner både med den gamle Lady, sønnen og ikke mindst den grimme, men inteligente datter – som han efterhånden forelsker sig i.

Men der foregår mærkelige ting på Godset, tjenestepigen klager over en ”ond tilstedeværelse”, det slår Dr. Faraday væk som pjat, og da den ældste søn, begynder at se syner, tror han det er pga. af krigen, men så begynder både Lady og datteren også at høre lyde – hvad foregår der?

Spændende historie på den hyggelige måde – aldrig rigtig uhyggelig som en gyser, men mystisk. Miljøbeskrivelsen er skøn, og alle der er til engelsk kaminild skulle læse den, men den er engelsk i ordets bedste forstand – ikke noget med hæsblæsende amerikansk thriller(i).

Uden at give sig ud for at være mere end underholdning, giver den alligevel et tidsbillede, på england i den periode hvor adelen er på vej ud og ikke mindst ned!.


Af Sofie Fredborg (08.04.2011)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden