menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Den røde dame : En Andrea de Lima-krimi af Rie Osted. - , 2011 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

En dame i rødt i en kælder den ene dag og væk den næste. Det er begyndelsen for Andreas nyeste sag, der bliver noget af et familiedrama der oprulles.


bogomslag
Andreas søster Nellie får tilbudt et hus til renovering, og da hun tager afsted for at se på huset opdager hun ting der bagefter undrer hende. Bla den bil i indkørslen og det at det ene kælderværelse var aflåst.
Det fortæller hun Andrea, som tager afsted for at kigge på sagen. Andrea finder ingen bil men i det før aflåst værelse finder hun en våd madras.
Samtidig kommer hun i snak med naboens lille pige, Ida, der fortæller om en rød dame der lå i kælderen dagen før.

Senere findes hjemmesygeplejersken Margrethe død i en skov, og politiet afskriver det som et hjerteanfald.
Men Andrea har en anden teori, og snart er hun engageret af Margrethes mand. Han vil have sandheden om konens død, og Andrea er måske den rette til at finde den.

Så Andrea kaster sig over sagen der viser sig at have forbindelse til narkomiljøet, da Andrea kommer på sporet af Jan der er studerende men også narkohandler i fritiden.
Men Andrea indser snart hun ikke kan opklare sagen alene, så hun kontakter vicekriminalinspektør Mikael Skotte og de to indleder et samarbejde. Det er ikke et gnidningsfrit samarbejde, men alligevel givtigt for begge parter, så med Andreas hjælp kommer de snart videre i sagen.

Det viser sig den hænger nøje sammen med afdøde Margrethes familie og i et nervepirrende spil får Andrea de enkelte involverede i sagen til at blotte sig og derved afslører de sig selv.

Det er igen en god solid krimi med privatdetektiven Andrea de Lima. Hun er denne gang kommet tættere på politiet og især på vicekommisær Skotte hvilket hun heller ikke har det fjerneste imod. Sproget er frisk og plottet solidt ligesom persontegningerne er god og de kan nok holde i en del flere krimier – som nok skal blive læst med nydelse.


Af Lone Pedersen (17.04.2011)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden