menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tavsheden : roman af Jan Costin Wagner. - , 2011 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Finland

Spændende thriller-agtig krimi om et frygteligt finsk pigemord, som ser ud til at være gentaget eller kopieret 33 år senere


bogomslag
Tavsheden er noget så sært som en tysk krimi forklædt som finsk krimi :-)

Forfatteren er tysk (og bosiddende i Finland) han skriver på tysk og bogen er oversat fra tysk, men den foregår i Finland med finske hovedpersoner - og hvis man ikke lige opdager at den er oversat fra tysk, ville man simpelthen tro den var ærke-finsk.

Historien handler om en forsvunden teenager, hendes cykel bliver fundet og et blodspor, men hun er væk, det sker lige på det sted hvor, der for 33 år siden forsvandt en teenager på fuldstændig lignende vis, hendes lig blev senere fundet i en sø i nærheden, men mordet blev aldrig opklaret.

På en måde minder den en del om de skandinaviske politikrimier ala mankell mm. Men den er mere ”fortættet” og thrilleragtig end de normalt er. Historien er fortalt i krydsklip mellem politiopklaringen (den del der er helt i den skandinaviske tradition), med Kimmo Joentaa som ”hovedopklareren” i det kollektiv af opklarere, som dels består af hans kolleger og en pensioneret kriminalkommisær (Antsi ketola) som var den der oprindeligt havde sagen, den del ligner som sagt en regulær og godt skrevet skandivisk krimi. Kimmo har mistet sin elskede kone Sanna og er stadig i sorg, Antsi lever alene med sin søn der er stærkt szisofren osv.

Men i krydsklip med dette, får vi historien om Timo Korvensuo. an har pædofile tendenser og dette blev fremelsket af den mand som myrdede pigen for 33 siden, Timo overværede voldtægten og mordet af pigen, som ung og sagde ikke fra. Men valgte i stedet at flygte og fornægte hvad der skete. I dag er han ejendomsmægler i et succesfuldt ægteskab med to dejlige børn, og har fuldstændigt fortrængt pigemordet, så da sagen om den forsvundne pige og sammenfaldet med den 33 år gamle uopklarede mordsag kommer på TV, bliver han helt rundt på gulvet og ved slet ikke hvad han skal gøre. Han lyver både over for kone og sit arbejde om et vigtigt møde han skal til, tager bilen og kører rundt og rundt i området hvor mordet er begået og hvor han er sikker på at morderen stadig bor, men aner ikke hvad han skal gøre.

Nervepirrende spændende!! – forfatteren især god til at skabe den her dystre ”nu-går det snart-galt” atmosfære. Måske er det netop blandingen af thriller (man føler jo med Timo selvom han jo egentlig også er forbryder) og den gode skandinaviske politikrimi der fungerer virkelig godt.

Læsere af skandiviske krimier især dem der godt kan lide de lidt anderledes (Alvtegen og Fossum f.eks.) skal klart læse den. Men nok ikke Marklund & Läckberg fansene – der er ikke det mindste ”pigefnidder” i den :-)


Af Sofie Fredborg (25.06.2011)

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden