![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale [Geim] af Anders de la Motte. - , 2010 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Politiarbejde Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige) HP finder en mobil i toget og kan ikke modstå dens spørgsmål: Vil du spille et spil? Snart er HP dybt involveret i et meget farligt spil , som det heller ikke er til at slippe ud af igen. ![]() En dag finder HP en mobil i toget - den er så lækker han ikke kan lade være med at snuppe den. Da han prøver at åbne mobilen, spørger den om HP vil spille et spil? Da HP langt om længe siger ja, udfordres han af mobilen til at lave ulovligheder. Hver gang han udfører en opgave i spillet, skal det filmes og HP tjener point og penge for opgaven. Snart er HP fuldstændigt optaget af opgaverne som bliver grovere for hver gang. Da han til sidst smider en sten mod en bilkortege på motorvejen bliver han standset. Men er det nu de rette folk der har bremset HP eller er det nogle fra spillet. HP er snart en forfulgt mand, som ikke tør betro sig til mange, men må til sidst bede sin søster om hjælp. HPs søster, Rebecca, er bodyguard for flere kendte regeringsfolk, og er en af de personer der kommer til skade da HP smider en sten mod bilkortegen. Rebecca kender sin bror godt nok til at vide at han ikke kommer i problemer alene, men hun har alligevel svært ved at tro HP da han vrøvler om Spillet. Det er en medrivende fortælling og et godt plot vi har for os her. Hvad kan der ske hvis personer i verden begynder at sætte penge på andres ulykke? Og kan man få nogle til at begå så grove ulovligheder for småpenge? Bogen lægger op til der kommer flere bind i serien om HP og hans søster, og de skal da også læses. For slipper HP virkelig ud af den klemme han er havnet i eller…? Af Lone Pedersen (08.09.2011) Andre bogomtaler af Lone |
