menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Manden på tapetet af Ib Lucas. - , 2008(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Koder og konspirationer

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Dansk spændingsroman i Dan Brown stil. Romanen er dog ind imellem lidt vel nørdet omkring Tycho Brahe.


bogomslag
Manden på tapetet er indtil videre sidste roman fra Ib Lucas hånd. Romanen tager sit udgangspunkt i den populære genre, konspirationsteorier. Ib Lucas’ force er selvfølgelig at romanen hovedsagelig foregår i Danmark, med enkelte afstikker til Prag i Tjekkiet.

Dr.phil. Julius Mendel har i mange år beskæftiget sig med forskning indenfor den danske astronom Tycho Brahe, der levede i slutningen af 1500-tallet. Brahe var i flere år velset hos den danske konge Frederik II og fik tildelt øen Ven og penge til at bygge et observatorium på øen. Brahe faldt dog i unåde hos kongen og rejste i 1599 til Prag, efter invitation fra kejser Rudolf II. Tycho Brahe ligger da også begravet i Prag og allerede ved sin død var der mistanke om at Brahe var blevet forgiftet.

Ib Lucas skyder gang i handlingen i gang, ved at beskæftige sig med Tycho Brahes dagbøger og observationer. Mendels gode ven er i besiddelse af en af det kongelige biblioteks Brahe-skrifter og da han er kommet i økonomisk gæld, beslutter han sig for at sælge klenodiet.

Intet går dog som planlagt og snart er hjemmet udsat for indbrud, hvor det kun er klenodiet der forsvinder. Mendel er i mellemtiden blevet anklaget for sexshikane overfor en af hans studerende og i vrede beslutter han sig for at sige op. Da han samtidig er blevet tilbud en meget favorabel stilling hos rigmanden, slår han til. Det er også en klar opmuntring for Mendel at Cecilie er en skøn datter.

Cecilie og Mendel udforsker nu sammen forskellige aspekter af Tycho Brahes liv, specielt hvem manden på tapetet er. I efterforskningen bliver ligeledes inddraget Shakespeares skuespil Hamlet, Kronborg og livet på Ven.

Ind imellem er Ib Lucas dog ved at blive for nørdet omkring Tycho Brahe og William Shakespeare og Hamlet og selve spændingskurven daler i nogle af disse passager. Er man til disse konspirationsteori-romaner er Ib Lucas dog et udmærket dansk bud på genren.


Af Per Kjær (17.09.2011)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden