Oh, en ny Arne Dahl, starten på en ny serie om den internationale kriminalitet og forsøget på at bekæmpe den. Spændingen var stor – ligeså fryden.

I erkendelse af at kriminaliteten – på mange måder – er grænseoverskridende, har Europol oprettet en ny enhed, Opcop. Den er godt nok ikke operativ, men så er den det alligevel – uofficielt.

Som altid hos Arne Dahl skal man holde tungen lige i munden: En svensk møbelfabrikant med børneporno på computeren – eller er det nu det han har gang i? Hvad er det fx lige med hans mail-korrespondence med mafiaen?; Et kvindelig på Hampstead Heath i London ligner en kopi af klassisk kunst, i hendes anus findes en besked til Europols operative enhed – som officielt ikke findes; En svedende kineser – eller er han tibetaner? – køres over ved et topmøde i London og hvisker sine sidste ord i Opcops uofficielle observatørs øre – observatøren hedder Arto Söderstedt.

Så frygt ikke: Vi skal ikke sige farvel til A-gruppen, Poul Hjelm er leder for Opcop og har taget Arto med sig til Haag og har lånt Jorge Chavez. Hjemme i Stockholm bidrager deres mager, Kerstin og Sara, til opklaringen. Men vi møder nye mennesker, mange lande bidrager med meget forskelligartede individer, som viser sig at arbejde med – og imod (konstruktivt) – hinanden. Og vi kommer til at elske dem – og sørge over dem, der ikke overlever aktionen. For Opcop er oppe imod meget farlige kræfter.

Men får de fat i de rigtige skurke? Økonomisk kriminalitet er i den grad grænseoverskridende.

Arne Dahl er tilbage i topform med humor, alvor, dramatik og et overordentligt sprudlende sprog.

Jeg kan simpelthen ikke vente til næste del!!!